Fordelene ved en hybrid operationsstue

Hybrid operationsstue

Den hybride operationsstue muliggør anvendelse af avanceret røntgenudstyr på operationsstuen. Denne nye udvikling er i fuld overensstemmelse med tendensen til at foretage færre invasive indgreb. Det er en behandlingsform, som kræver yderste præcision og forudsætter derfor førsteklasses billedkvalitet. Det avancerede udstyr i sterile omgivelser giver mulighed for at gennemføre kombinerede behandlinger. Endvidere er denne fremgangsmåde mindre belastende for patienten, hvilket reducerer antallet af dage, som patienten er indlagt på hospitalet.

Især inden for karkirurgi åbner den hybride operationsstue op for nye muligheder. Mens patienten ligger på operationsbordet, tages der billeder ved hjælp af den såkaldte C-bue omkring patienten. Under kardiovaskulære indgreb kan der, om ønsket, tages 3D-billeder af karsystemet. I kombination med en specifik funktionalitet kan man også anmode om billeder fra tidligere undersøgelser, fx en MRI- eller CT-scanning.

Modulær opbygning

En hybrid operationsstues gulvareal er i gennemsnit halvanden til to gange så stor som en eksisterende operationsstue. Alene af denne grund er det ikke muligt at integrere en hybrid operationsstue i en eksisterende operationsstue. At ofre to eksisterende operationsstuer kommer heller ikke på tale i de fleste tilfælde. For at undgå, at en sådan ombygning sætter arbejdet i operationsstuerne ude af drift i ugevis, bygges en modulær hybrid operationsstue som regel til det eksisterende operationsstue-kompleks.

Mærker og modeller

C-buen kan fås i forskellige mærker og modeller; med et gulvstativ, loftmontage eller på en slædekonstruktion. Alle disse muligheder kan integreres i en modulær hybrid operationsstue. Med hensyn til teknikken kan den hybride operationsstue installeres både helt eller delvis selvforsynende. Den hybride operationsstue kan også tilsluttes til luftbehandlingen og/eller andre tekniske systemer, som allerede forefindes på sygehuset.

Benelux-lande

Bussman har udviklet og installeret den første modulopbyggede hybride operationsstue i Benelux-landene. Komplekset er leveret til hospitalet St. Maarten i Duffel, Belgien, i oktober 2014. Det eksisterende operationsstue-kompleks har kun været ude af drift i nogle få timer. Fordi den hybride operationsstue skulle tilsluttes problemfrit til det eksisterende operationsstue-kompleks på første sal, blev det installeret forhøjet på en stålkonstruktion.

Nummer 1

Bussman, den førende leverandør inden for fleksibel indkvartering for sundhedssektoren, har i løbet af de seneste år udviklet sig til ledende specialist inden for modulære operationsstuer.
Hvad enten det drejer sig om en midlertidig facilitet eller permanent brug, så erkender stadig flere sygehuse fordelene ved en modulær konstruktion af teknisk komplicerede rum.

Hybrid operationsstue: Fordelene ved avanceret udstyr i sterile omgivelser